OneXS-projektet i Schiphol lufthavn

Under forberedelserne til Schiphol OneXS-projektet i 2012 (overbygning på gate E, F og G, opførelse af GH-bygning), udfordrede Schiphol markedet ved at efterspørge et tagsystem, der opfyldte de strengeste krav til holdbarhed og brandsikkerhed. FOAMGLAS®-isolering med et enkelt lag mekanisk fastgjort TPO-tagdækningsmateriale opfyldte kravene.
FOAMGLAS®-isolering havde i mange år været brugt i Schiphol lufthavn til opførelse af de såkaldte kompakte tage, hvor alle lag er fuldt sammenklæbede. I OneXS-projektet var brug af åben ild ikke længere tilladt, og desuden var det er krav, at hejsearbejde skulle begrænses mest muligt. Isoleringsmaterialet skulle være garanteret ikke-brændbart, men det skulle også være yderst trykbestandigt og have en dokumenteret lang levetid. Tagdækningsmaterialet skulle også være ekstremt holdbart, kemikaliebestandigt og let at skille ad i forbindelse med senere genbrug eller genvinding.
FOAMGLAS® tog udfordringen op og gik i dialog med Schiphol, projektpartnerne og andre aktører på markedet om at udvikle et system, som til fulde opfyldte de stillede krav.
Startinvesteringen var noget højere end for traditionelt tagdæknings- og isoleringsmateriale, men Schiphol regnede på tallene og vurderede, at de samlede ejeromkostninger takket være den høje holdbarhed, det lave vedligeholdelsesbehov og den lange levetid var meget fordelagtige.
Gate A har fået tildelt det internationale bæredygtighedsmærke #LEED Gold og er den mest bæredygtige gate i Schiphol lufthavn. Bæredygtigheden afspejles blandt andet i det modulopbyggede design og valget af materialer.
Tagene er opført med FOAMGLAS®-celleglasisolering og udstyret med en varmeafvisende og energieffektiv Eco-Roof-membran med 5.000 m2 solpaneler.







