Børnehaven Håbet

Sveriges første fossilfri børnehave

Hoppet
Göteborg
Sverige

Med Børnehaven Hoppet (Håbet) i Göteborg, som er Sveriges første fossilfri børnehave, har man opnået exceptionelle resultater, når det gælder reduktion af klimapåvirkningen. CO2-aftrykket er blevet mindsket med 70 procent. En vigtig nøgle til de gode resultater er den unikke fundamentplade af Koljern-Foamglas T4+.

Arkitekt
Link Arkitektur
Entreprenør
Derome
år
2020
Anvendelsesområde
Fundamentplade af Koljern-Foamglas T4+

Klimapåvirkningen er reduceret med næsten 70 procent for de store bygningsdele, hvis man sammenligner med en lignende nybygget børnehave i Göteborg. Et afgørende punkt har været at udskifte den traditionelle fundamentplade. Her valgte man at bruge fundamentpladen Koljern-Foamglas T4+ som erstatning for beton. Den unikke fundamentplade har en række bæredygtighedsmæssige og byggetekniske fordele.

I henhold til klimaberegningerne for Børnehaven Hoppet har fundamentpladen af Koljern-Foamglas kun halvt så stort et CO2-aftryk som et fundament i moderne, klimaforbedret beton. Mens beton er en forbrugsvare, er Foamglas et cirkulært materiale – det fremstilles af 60-70 procent genbrugsglas, og det er muligt at genanvende eller materialegenvinde produktet, når bygningen rives ned.

Også levetiden skiller sig ud ved en sammenligning, idet celleglas er et meget holdbart materiale, som ikke ældes eller transporterer fugt. Da løsningen vejer en tiendedel af, hvad et traditionelt fundament vejer, mindskes CO2-udledningen ved transporterne også.

Grundopgaven fra Göteborgs kommunalbestyrelse var at bygge en fossilfri børnehave. Arbejdet skulle senere danne grundlag for andre projekter, der skal opføres på samme måde. Det er et skridt i Göteborg bys, og på længere sigt Sveriges og resten af verdens omstilling til et fossilfrit samfund uden klimapåvirkning. Göteborg skal være en af verdens mest progressive byer, når det gælder håndtering af klimaudfordringerne.

I opgavebeskrivelsen står der, at alle materialer og produkter i en bygning skal medregnes, og det samme gælder alle trin i processen såsom transporter og fremstilling. Formålet er at minimere klimapåvirkningen i dette projekt og vise, at det er muligt. Og ikke mindst at tilskynde og stimulere byggebranchen til at udvikle nye fossilfri materialer, metoder og processer.

FOAMGLAS®-PRODUKT

benyttet i dette projekt

Relaterede referenceprojekter